Vi søger en erfaren byggeleder
 

Er du en driftig byggeleder, der besidder gode samarbejdsevner, er skarp i kommunikation og kan sikre en god og stabil udførelse af MLI´s store som små fagentrepriser, så er det måske dig vi mangler.


Som byggeleder får du selvstændigt ansvar og en central rolle i MLI' s indsats for at sikre effektive og tilfredsstillende mureropgaver for vores kunder.

Med en sikker styring og evnen til at få projekter afsluttet til tiden, vil du få en positiv indflydelse på koordineringen og driften af vores byggeprojekter samt kundens tilfredshed, som er en kerneprioritet i alle vores byggeprojekter.
 

Jobbet giver dig mulighed for faglig udvikling og sparring i en spændende og ambitiøs virksomhed med en vision om at forblive den foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til opmuring af store nybyggerier. Du vil derfor få stor indflydelse på projekterne og styrke teamet, der arbejder på byggepladsen.
 

Hvad kan du forvente hos MLI:

  1. • Du bliver ansvarlig for koordinering, styring og opfølgning på byggeprojekter, således at byggeriet færdiggøres i overensstemmelse med vores og kundens krav om kvalitet og tidsplan 
    • Du får en spændende arbejdsdag med både mindre og større byggeprojekter
    • Du vil agere som bindeled mellem byggeriets parter, herunder vil du have den daglige kommunikation mellem medarbejdere og kunden
    • Du skal trives i et uformelt miljø med mange bolde i luften
  2.  

Vi forventer:

  • • Du kan styre projekter fra start til slut ude på pladsen
  • • Du formår at yde en uovertruffen service og kommunikere klart og tydeligt til alle slags mennesker – både kunder og kolleger
  • • Du er struktureret og selvkørende, men også en holdspiller, der naturligt samarbejder og koordinerer
  • • Du har erfaring som byggeleder indenfor byggeri
  • • Du er måske bygningskonstruktør (ikke et krav) og har gerne baggrund som håndværker (eks. murer/tømrer, el. lignende)

 

Om Virksomheden

MLI Murerentreprise A/S er en ung og dynamisk virksomhed, der tilbyder professionelt murerarbejde i forbindelse med omfattende nybyggeri, såsom boligblokke, erhvervsejendomme, institutioner og lignende.

Vi bygger fortrinsvist i Jylland, men har opgaver i hele landet. Uanset omfanget af et nybyggeri er vi kendt for at overholde både tid, pris og kvalitet i forhold til den aftale, som vi har indgået. Virksomheden beskæftiger omkring 80-100 medarbejdere, hvoraf ca. 70-90 er timelønnede.

Til daglig har vi base i Sparkær, 20 minutter udenfor Viborg.

 

Det praktiske

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Ansøgning og CV sendes senest 18. juni, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Samtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Lars Ingemann, tlf. 93635787 eller Thomas Laursen, tlf. 26278800.